mandag den 3. december 2018

Dækken

Vi må se i øjnene at det milde vejr er forsvundet og at vinteren er over os. Det er dermed
dækkentid og klippetid. Med sadelmager øjne er det jo dejlig nemt med en hest uden
mudder i pelsen. Men det giver også nogle problematikker. En del heste får varmeknopper
og andre hudirritationer i specielt sadellejet. Jeg ved det kan være svært at administrere,
men jeg ser gerne at hestene får skiftet dækner alt efter, hvordan vejret skifter
(helst to gange dagligt), og at sadellejet får mere end 2 minutters luft lige mens hesten
strigles. Hos mig får hestene altid stalddækken på til natten og et andet dækken på til fold.
Efter ridning vaskes sadel- og gjordleje over med en våd svamp, så sveden ikke kan tørrer
op i kager. Hesten får lov at tørre under et uldtæppe. Når hesten er tør får den lov at stå
uden "tøj" på indtil jeg lægger stalddæknet på for natten.
Jeg ser som sadelmager at en stor del af de heste som er klippet i sadellejet nemmere får
lettere trykninger af sadlen. Mit ønske er derfor at heste der ‘fuldklippes’ får lov at beholde
vinterpelsen i hele sadellejet. Der er som regel en god grund til at naturen og dyrene
forandrer sig i takt med årets gang. Spørg lige dig selv, om det virkelig er nødvendig at
klippe hesten og hvor meget??
Start med lidt. Du kan altid klippe mere pels af, hvis det er nødvendig!
Der er her eksempler på klipninger. Jeg har lånt billedet her:
 https://ridehesten.com/udstyr/klipning-tilbydes/79971



Nu når vi snakker pels, så er det helt almindeligt, at mange heste får bare pletter/områder
når kalenderen rammer omkring februar måned. På det tidspunkt begynder mange heste
at skifte vinterpelsen ud og hårene bliver skøre/sprøde og knækker nemt. Der er helt
naturligt. Hesten har måske også tabt sig en lille smule hen over vinteren, så sadlen ikke
ligger helt som den skal. Jeg får hvert år opringninger fra bekymrede ryttere, fordi der er
bare plamager bagerst i sadellejet. Hvis hesten har tabt sig og sadlen kommer lidt i forvægt
og der kommer lidt bevægelse i bagenden af sadlen, så knækker hårene. Der kan i første
omgang prøves med et kraftig underlag. Det er måske nok til at løfte sadlen tilstrækkeligt
i fronten indtil der er kommet huld på hesten igen.
Ellers kan det være nødvendig at kontakte din sadelmager og få sadlen tjekket.

søndag den 28. oktober 2018

Luft i sadler

Traditionelt er sadler stoppet med uld, men også på dette område sker der sommetider nye ting. I dag kan sadelpuder indeholde naturlig fåreuld, forskellige symtetiske varianter, latex/skumgummi og luft. Utrolig mange danske ryttere har på et tidspunkt i deres karriere som rytter redet i en Bates eller Wintec sadel. Disse sadler har i mange år haft deres eget luftpude system, Cair, i deres puder. Nogle heste og ryttere er enormt glade for Cair og andre er knap så begejstrede.
Her ses Cair systemet, som er et lukket luftpudesystem, hvor mængden af luft i puderne er ens i begge puder, da man ikke kan regulere denne løbende. 
Nogle få af mine kunder har dog også stiftet bekendskab med luftpude systemet Flair. Dette er udviklet og produceret i England og kan lægges i de fleste sadler. I England ses de i WOW sadlerne. Min personlige holdning er, at Flair ikke løser alle problemer, men at det kan være en hjælp til ryttere og heste med fysiske problematikker. Flair kan, til forskel fra Cair, pumpes og dermed justeres.
Her ses Flair systemet, hvor der er mulighed for løbende at få mængden af luft i hver pude justeret.

I skrivende stund er vi to sadelmagere i Danmark, som er uddannet til at konvertere sadler til Flair og tilpasse det til en equipage.

søndag den 21. oktober 2018

7 ting du ofte bør tjekke på din sadel



Man kan selv tjekke forskellige småting på sin sadel, så man hele tiden har en ide om, hvordan standen er og hvordan den passer på din hest.



1. Tjek om sadelkammeret giver plads til hestens rygsøjle.

2. Ligger sadlen i balance både for og bag, samt side til side?

For og bag: -er det nemt at ride letridning? -Hvis det er besværligt, er sadlen måske i ubalance.

- kan du slippe med knæene? -Eller skal du klamre dig fast for at holde balancen?

- klaprer sadlen dig bag I, når du rejser dig i letridningen?

Side til side: -her får du brug for din undervisers eller vens hjælp.

- Rid op af en langside eller midterlinien, mens din hjælp på jorden ser om hestens rygsøjle og sadlens kammer er på linie.

3. Glider sadlen op på hestens skulderblad?

4. Hører du en metalisk knirkelyd, da stands straks ridningen og få din sadelmager til at tjekke sadlens bom.

5. Tjek gjordstroppper, både huler og syninger. Det kan være farligt med slidte huller og møre syninger.


6. Tjek stigremslåse, har dine stigremslåse bevæglig tap, bør disse altid være slået ned.

7. Tjek syningerne på stigremmene og ved spænderne på din gjord- Tag fat i syningen og hiv, du må ikke kunne ødelægge den.

fredag den 19. oktober 2018

Foderstand og sadler

Alle taler i efteråret 2018 om hvor underlig og godt vejret har været denne sommer. Desværre fik mange ikke den høst af specielt hø, som de havde håbet på. Det samme var gældende i 2012, hvor også det kolde vejr kom hurtig og kraftigt. I 2012 så jeg i mit arbejde som sadelmager, at mange heste tabte sig hurtigt og voldsomt. Dette betød at mange sadler blev for bredde, mistede balancen og kom alt for tæt på hestenes manker. Jeg vil derfor gerne opfordre alle hesteejere og ryttere til at være opmærksomme på hestens foderstand, da både vægttab og øgning af vægt har indflydelse på hvordan sadel og specielt gjorden lægger på hesten.
Tykke heste eller heste med slappe mavemuskler har ofte tendens til at gjorden trækker sadlen frem. Dette kan igen ændres en del ved at hesten kommer i bedre form, får flere muskler og taber sig. Man kan i dette tilfælde med fordel bruge et tynd bomuldsunderlag og i nødstilfælde bruge et anti-skrid underlag for at holde sadel bedre på plads.
Taber hesten sig for meget, begynder den på et tidspunkt at tære af musklerne. Dette resulterer i at sadlen kommer ud af balance og trykker for meget på specielt trapetsus musklerne lige bag skulderbladene. Når trykket på en muskel bliver for stort, lukkes der for blodtilførelsen, så i stedet for at bygge musklen op, nedbrydes musklen. Og herfra går det stærkt med at musklerne forsvinder. Det kan her være en fordel at finde dit tykkeste sadelunderlag frem og bruge dette indtil du får hestens foderstand stabiliseret. Pas på ikke at lægge alle mulige pads under sadlen, det fylder og tager meget plads i sadelkammeret. Men bare roligt, der kommer mere om dette emne senere.
Det er altid tilrådeligt at tage en snak med din foderkonsulent og få testet dit stråfoder. Lige som du selvfølgelig altid er velkommen til at ringe til mig og få en snak om en løsning indtil din hest er tilbage i topform.
Her er et par brede typer, der er kommet godt igennem sommeren



onsdag den 17. oktober 2018

Hvorfor vil sadelmageren dele sine tanker?

For 15 år siden drog jeg mod England for at få min drømmeuddannelse til sadelmager.  Jeg startede min uddannelse med en masse erfaring fra den danske rideskoleverden og en klassisk hestepiges gå-på-mod. Jeg var stædig og vedholdende. Jeg kom ud på den anden side 7 år senere, som Society of Master Saddlers Master Saddler and Qualifed Saddel Fitter. Bag de fine titler gemmer sig en uddannelse, der er bred, grundig og dybdegående og i hvertfald 11 eksamener plus det løse. Jeg har skullet forholde mig til alle former for udstyr til hest og rytter. Jeg kan, ud over selvfølgelig sadler, tilpasse trenser, ridehjelme og seletøj. Altså alt i alt er jeg uddannet til at forholde mig til hele equipagen og ikke blot til hestens sadel.
Jeg har været hestepige så længe jeg kan huske, og jeg har altid villet mine heste det bedste.  Det ved jeg, at alle de ryttere jeg møder i min dagligdag også vil. Men jeg ved også, at jeg gennem min uddannelse og mit daglige samarbejde med førende eksperter inden for hesteverdenen, hele tiden bliver klogere på, at det ikke nødvendigvis er det nyeste udstyr, dyreste foder eller den metode der er fremme i modebilledet, der er det mest fornuftige for alle heste.
Jeg taler dagligt med ryttere, der af deres hjertes godhed har købt sig fattig i smarte gjorde, trenser, eller underlag til deres heste, fordi de har læst i et hestemagasin at det er virkelig smart og det er den nyeste teknologi, som ingen heste kan leve uden. Mange tænker: "Det skal min musse selvfølgelig så have", men de glemmer at forholde sig til, om det virkelig er brugbart og nødvendigt til deres hest.
Jeg synes det er vigtigt at hjælpe hobbyrytteren godt på vej til at gøre det bedste for deres heste og jeg håber jeg gennem denne blog kan blive hørt og nå ud til mange flere, end de få ryttere jeg taler med til dagligt.
Jeg har en lang række emner, jeg gerne vil igennem. Det næste indlæg er allerede i støbeskeen, det kommer til at handle om hestens foderstand og hvordan den har indvirkning på sadelens pasform.
Jeg håber I har lyst til at læse med og til at kommentere og spørge ind. I må også rigtig gerne dele, så budskabet kan komme langt omkring.

Dækken

Vi må se i øjnene at det milde vejr er forsvundet og at vinteren er over os. Det er dermed dækkentid og klippetid. Med sadelmager øjne er ...